Mit navn er Jan Fredsholt, årgang 1956. Min interesse for akvariefisk startede, da min lillebror midt i 60'erne kom hjem med to Grønne Sværddragere. Siden er det dog cichliderne der har haft min største interesse. Jeg blev medlem af Dansk Cichlide Selskab for første gang omkring 1970. Dengang foregik møderne i Danmarks Akvarium og man startede inden mødet med et besøg i DK' Akv. mange flotte akvarier. I mine ungdomsår svingede min akvarie-interesse lidt frem og tilbage, men på en eller anden måde er interessen altid vendt tilbage. Dog har jeg haft cichlider konstant siden 1990. De fleste billeder på siden er taget med et Canon EOS 10D, som jeg anskaffede mig i 2003, men det tager stadig gode billeder.